Om Stutteri K8
Ridelighed, super temperament & spændende hoppelinier
Mit avlsmål er at lave springheste med et super temperament og stor ridelighed, der kan gå hele vejen.
Vi forventer hele tiden at have mellem 3-5 avlshopper ud af rigtig gode hoppelinier.
De fleste hingsteføl forventes solgt som føl.
Hoppeføllene vil blive, så vi kan se, om de skal indgå i avlen.
De afkom, som vi beholder skal alle gerne selv vise sig i sporten.
En drøm går i opfyldelse
Anders og jeg mødte hinanden i 1982, fordi vores fædre havde nogle projekter samme og endte med at blive venner.
Anders far havde en hest Zivago, som jeg fik part i. Anders havde sin egen trakehner vallak Lorca.
Jeg har - fra jeg købte min første hoppe, da jeg var 20 år - gået med en lille drøm om at blive hesteavler.
På det tidspunkt var det dressuravl, der havde min interesse, da vi boede på Stutteri Søholm i Søholm lidt uden for Fredensborg. Det nuværemde CapaCity.
Her havde de bl.a. den avlsgodkendte dressurhingst Exellens (e. Elizar x Vagabond - avlet af Stutteri Preiss) og flere avlshoppe. Jørgen Olsens Rambo var også i en periode opstaldet her.
Hoppen Tootsie, som jeg havde på dette tidspunkt blev kåret i Forregistret, da der manglede afstamning, og så var hun heller ikke en fantastisk avlshoppe. Så det blev aldrig til noget.
Skulle jeg avle, så skulle det ikke være på hvad som helst.
Så tiden gik - fornuften vandt over hjertet gang på gang.
Jeg er hyggerytter og lidt af en kylling.
Tootsie kunne jeg ikke skille mig af med. Hun opfyldte mine behov. Da jeg fik børn blev tiden knap, og hun blev redet af nogle mindre piger. Hun blev midt i tyverne, så fik hun så meget gigt i forknæene, at det ikke længere var et værdigt liv. Hun havde gjort det godt - jeg havde haft i små 20 år.
Vi flyttede fra Nordsjælland til Lemming lidt nord for Silkeborg i 2005, da min mand var tilbudt arbejde i Tvillum Scanbirk.
Et af mine krav - for at rykke teltpælene op - var, at det kunne være muligt at have heste hjemme.
Vi endte med et lille landsted mellem Lemming, Hinge og Ans på omk. 14 ha. Det var dog fyldt med gamle forvoksede juletræer, og stalden var ikke egnet til hestestald.
Der skulle dog gå mange år, inden vi fik heste til at bo her hele året.
Efter at vi var faldet til, så var tiden inde til at afprøve om ridningen stadig skulle være en del af min hvedag.
Jeg startede ud med nogle enetimer på Sportsrideklubben Silkeborg.
Jeg blev udfordret lidt, da jeg fik en forholdsvis ung vallak "Bjarne" (e. Crelido x Corlando x Ragtime).
Han er lidt af en gadedreng, men der er intet ondt i ham. Jeg endte med at købe ham, og han lever den dag i dag i bedste vigør (han er 21 år i 2022).
Vi fik lavet et par folde, så "Bjarne" kunne komme hjem på sommergræs med en ven.
Det førte meget med sig - vores 2 drenge startede til ridning. De endte med at få egen pony og senere hest. Det var undervisning med dem 4 gange om ugen. Så der blev brugt rigtig meget tid på rideskolen.
Jeppes - vores yngste søn - ene pony Sonny var ved at være slidt. Han havde også gjort det godt med mange andre ryttere, hvor han havde sprunget internationalt. Sonny var den pony, der flyttede Jeppe rigtig meget ridemæssigt, så han havde også en særlig plads i vores hjerte.
Derfor blev vi jo nødt til at bygge en stald til ham, så han kunne komme hjem på pension. Men da vi manglede en legekammerat, så var Frank, så sød at udlåne os en af hans søde avlshopper Madonna Lindebjerg.
Vi fik således bygget 3 udebokse og lavet lidt mere fold.
Frank Kejlberg, der ejer stedet, fik også hurtigt inddraget mig i bestyrelsesarbejde og jeg har i 15 år siddet i bestyrelsen af SPS, som kasserer.
Frank Kejlberg havde også nogle avlshingste - Escapology T, Hardcore, Heinsgårdens Christa & Like Me A.L. - samt en god håndfuld avlshopper.
Avlen hos Frank Kejlberg, og det at vi havde Madonna gående, samt alle Franks avlshopper med føl om sommer, startede den lille avlerflamme igen.
Denne gang var det så bare springavlen der trak.
I november 2017 havde Anette Taldorff fundet en hoppe, som Frank og hun synes kunne være intressant for mig - Det var en lille rød smuk hoppe med 4 hvide sokker efter Cosmeo - Et afkom fra Carsten Carstensens stamme.